Sådan bruger du delte moduler

Delte moduler er smarte, da du kan genbruge dem på flere sider. Bliv klogere på. hvordan du laver og redigerer et delt modul.

Delte moduler er moduler, som du kan genbruge på flere sider. Så slipper du for at rette det samme flere steder. Du kan spotte et delt modul på farven. Det er sort og ikke blåt.

Delte moduler er smarte, men du skal tænke dig om, inden du redigerer et delt modul. Din ændring slår nemlig igennem på alle sider, hvor elementet er i brug.

Hvis du redigerer et delt modul, skal du være sikker på, at ændringen er relevant på alle sider. Hvis ændringen kun er relevant for en enkelt side, kan du gøre det delte modul unikt.

Eksempel på et delt og unikt modul. Det delte modul er sort, mens det unikke modul er blåt.

Sådan laver du et delt modul

  1. Indsæt det modul, som du skal bruge - for eksempel en multiboks eller accordion.
  2. Giv modulet et sigende navn, så du kan finde det igen. Åbn modulet og skriv et andet navn i øverste felt, hvor der for eksempel står 'Multiboks' eller 'Accordion Og Tabs'.
  3. Højreklik på modulet og vælg 'Del'.
  4. Vælg hvilken mappe, modulet skal gemmes i.
    Du kan også oprette en ny mappe:
    • Skriv mappens navn i feltet 'Folderens navn'.
    • Klik på niveauet over, hvor din mappe skal være - det valgte niveau bliver blåt.
    • Tryk på knappen 'Tilføj' og tryk 'Ok'.

Sådan finder du et delt modul

I moduloversigten kan du vælge mellem 'Ny' og 'Delte'. Som udgangspunkt er der valgt 'Ny' men hvis du klikker på 'Delte', kan du finde alle delte moduler på hjemmesiden.

Husk at give dit delte modul et sigende navn, så du kan finde det igen.

Sådan gør du et modul unikt

  1. Højreklik ¨på modulet.
  2. Vælg 'Gør unik'.
  3. Modulet bliver nu blåt, og ændringen slår kun igennem på den side, du redigerer.