Indsæt tabel

Tabeller er gode til at skabe overblik over data, men skærmlæsere kan have svært ved at læse dem. Bliv klogere på, hvordan du laver forståelige tabeller for alle.

Når du opretter tabeller er det vigtigt, at personer med skærmlæsere forstår, hvad der er op og ned i en tabel. Derfor er det ikke brugervenligt at klippe en tabel ind fra Word eller Excel som et billede. Heldigvis kan du nemt lave webtilgængelige tabeller i GoBasic, hvis du følger vores vejledning.

Lav en brugervenlig og webtilgængelig tabel

  1. Tryk på tabelfunktionen i tekstredigeringsmenuen
  2. Vælg hvor mange rækker og kolonner, din tabel skal have
  3. Indtast din data i tabellen
    Obs. lad være med at formatere teksten i tabellen, f.eks. at opmærke overskrifter og brødtekst
  4. Marker øverste række som overskriftrække for at gøre den webtilgængelig:
    • Placer musen i et af felterne i øverste række
    • Tryk på tabelfunktionen igen og hold musen over 'Row' - en menu med valgmuligheder åbner
    • Tryk på 'Row properties'
    • Ændr 'Row type' til 'Header'
    • Overskriftrækken bliver automatisk formateret med fed skrift, så det er ikke nødvendigt at ændre noget.

Hold tabellen simpel

  • Lav hellere flere simple tabeller end én kompliceret
  • Undgå at flette celler
  • Undgå at formatere teksten med farve, kursiv eller fed skrift
Tabeloverskrift Tabeloverskrift Tabeloverskrift
Data Data Data
Data Data Data
Data Data Data

Hvis du vil have en farvet tabel, kan du bruge en multiboks. 

Du klikker på tabel-ikonet, hvorefter du vælger "Table" og hvor mange pladser du vil have. Derefter vælger du "Indstillinger", hvor du kan vælge baggrundsfarven.