Til dig, der skal oprette en nyhed eller pressemeddelelse

For at oprette en nyhed eller pressemeddelelse korrekt er der et par trin du skal følge.

Nyheder optræder ikke kun på den side, du opretter dem på. De bliver også viste andre steder på hjemmesiden, baseret på tags. Derfor er det vigtigt, du opretter dem korrekt. Bemærk: Når du gemmer en nyhed med kategorier, flyttes nyheden til det arkiv, der har tilknyttet disse kategorier. 

Sådan gør du: 

1

Højreklik på det arkiv i venstre side i sidestrukturen, som nyheden skal ligge under. Du skal vælge den skabelon, der hedder Webnyhed eller Pressemeddelelse eller sidetypen, der hedder Nyhedsside.

2

Giv nyheden eller pressemeddelelsen en titel og en dato. Ud fra datoen oprettes den i det relevante arkiv - og GoBasic opretter en mappe til nyheden, hvis den ikke allerede eksisterer.

3

Under 'Indstillinger' skal du vælge de rigtige kategorier. Kategorierne har indflydelse på, hvor på sitet nyheden bliver vist i dynamiske lister.

Kategorier

Indholdstype:

  • Ikke relevant ved nyheder og pressemeddelelser.

Målgrupper:

  • Vælg den relevante målgruppe, hvis du vurderer der er en. Dette har indflydelse på, i hvilke lister nyheden eller pressemeddelelsen bliver vist.

Nyhedstyper:

  • Her er det vigtigt, at du vælger, hvilken nyhedstype det drejer sig om. Valg af nyhedstype har indflydelse på, i hvilke lister nyheden eller pressemeddelelsen bliver vist. Skabelonen 'Webnyhed' har tilknyttet nyhedstypen af samme navn. Det samme gælder for skabelonen 'Pressemeddelelse'. 

Faglige nyheder:

  • Her vælges kategori - kun for faglige nyheder, dvs. de nyheder der oprettes i dette arkiv. 

Herefter kan du lægge indhold ind i din nyhed eller pressemeddelelse. 

Udsendelse af nyhed med Ubivox

Når du skal udsende en nyhed, kan du gøre det direkte fra GoBasic. Det skal du gøre under 'Nyheder'. Vær opmærksom på indhold i moduler ikke kommer med ud via Ubivox. Når du skal udsende din færdige nyhed, vælger du på ’Indstillinger’. Her finder du nederste fane ’Send nyhedsbrev’.

Her tilvælger du den liste du skal sende til ved at dobbeltklikke på den:

Herefter kan du vælge at sende en "Test" til en eller flere mails. Når du er klar til  det kan du vælge: "Planlæg hvilken dag afsendelsen skal ske" eller "Send nyhedsbrevet". Herved sender du indholdet til Ubivox, som sender nyhedsbrevet ud.

Når du deler på sociale medier

Når du deler din side på sociale medier, vil det billede, der er tilknyttet under 'Artikel', følge med. De fleste sociale medier medtager også et uddrag af tekst, f.eks. overskrift og de første ord fra resumé med.